At være opdrætter: 

Denne artikel er blevet til ved opfordring til at skrive vores oplevelser og erfaring med det at få hvalpe og hvordan vi gør. Den har været trykt i SBH's medlemsblad og hermed er den nu lagt ud på vores hjemmeside!

Maj 2010

Hvalpe!

Jeg er blevet opfordret af vores nye redaktør, til at skrive lidt om det at være opdrætter. Skrive om de oplevelser man får, hvordan det er at have hvalpe, hvordan vi gør det og om de erfaringer man får hen ad vejen.

Jeg vil ikke gå ind i dyrlægespørgsmål eller ernæringsspørgsmål eller andet specialviden, det har man eksperter til, men kun om dagligdagen med tæver og hvalpe og om det at skulle have hvalpe, se dem opvokse, gøre dem trygge ved livet i deres første 8 uger, lege med dem, hygge sig med dem og forberede dem på livet udenfor den hjemlige matrikel og til deres fremtidige virke, så godt man kan.

Vi har haft 51 kuld hvalpe, 49 kuld malinois og 2 kuld Tervueren, gennem 20 år og det er kun egen erfaring jeg fortæller om. Nogen har sikkert andre erfaringer og oplevelser, andre måder at have hvalpe sine på, sådan er det, men jeg håber nogen vil få glæde af at læse om netop mine oplevelser, hvordan vi gør og måske finde inspiration.

Afsnit 1:

”Forberedelsen”

Enhver der har prøvet at opdrætte et kuld hvalpe kender glæden og nysgerrigheden for det kommende kuld. Planlægningen, det at finde den rigtige hanhund til tæven, parringen, hvordan forløber den. Hvor mange hvalpe kommer der, hvilket køn har de og hvad bliver de for nogle hvalpe. Lever de op til forventningen om kuldet og de tanker man har gjort sig omkring kombinationen. Passede han og tæve sammen, som man havde tænkt. Går alt som det skal?

Hvis du er uerfaren og det er dit første kuld du planlægger, så kan det være en god ide at alliere sig med en mere erfaren opdrætter, måske en, der ikke bor så langt væk. Få vendt de tanker du gør dig om det at få et hvalpekuld, om arbejdet og ansvaret. Find en, som du taler godt med og som kan hjælpe dig med svar på dine spørgsmål og som kan støtte dig undervejs.

Kombinationen, han og tæve:

Man har tilbøjelighed til kun at se på de positive ting ved han og tæve, når man ser på avlshunde og man håber på, at hvalpene får det bedste fra deres far og det bedste fra deres mor. Men, de kan også få det dårligste fra deres far og det dårligste fra deres mor. Så er der noget man bestemt ikke synes om ved den ene af hundene, enten mentalt ellers fysisk, så skal man vide at enkelte af hvalpene vil få det samme, ellers skal man være overordentlig heldig med sit hvalpekuld. Helst skal de positive sider forstærkes og de negative sider mindskes. Så forældrene må ikke gerne have samme negative sider, men meget gerne begge to have netop de positive sider, som man som opdrætter prioriter højt, dog uden overdrivelse.

Alligevel vil man, selv som mangeårig opdrætter, opleve at naturen er mere kompliceret sammensat end vi kan forestille os og pludselig får man et kuld, som falder ud langt fra det man havde tænkt, både hvad angår eksteriør, mentalitet eller sygdomme. Det er vi desværre ikke helt herre over, man kan kun gøre sit bedste og håbe på det bedste. Endda selvom man gentager en kombination, så kan kuldene, som gennemsnit, også falde forskelligt ud.

Der er ”lærepenge” til alle, der forsøger sig med opdræt og man skal ikke føle sig ”hellig” fordi det er gået godt med de første par kuld. Men ydmygt være taknemmelig, for alt der er gået godt indtil nu.

Ventetiden:

Den første tid efter parring, går man og tænker på om tæven nu er drægtig og kigger efter tegn på om hun er drægtig. De første sikre tegn, som jeg ser efter, er om dievorterne vokser henne omkring 4.uge, der begynder også at komme lidt kirtelvæv. Derefter vokser bugen for hver uge i lige linje. Omkring 4. uge er der så meget knoglemasse i hvalpene, at de kan ses ved scanning og kan man ikke vente eller er man usikker, så kan man få lidt vished ved en scanning.

I ventetiden skal man sørge for at tæven får god motion og næringsrigt foder. Tæven må gerne have ”lidt” på sidebenene, så hun har lidt at stå imod med, hvis hun får kvalme i den sidste uge op til fødslen. Tæver som får mange hvalpe, kan blive så tykke, at de knap har plads til maden og så er det jo godt med lidt at tære på. Motionen skal være fornuftig uden overdreven trækkeleg eller springen rundt efter bolde, især i den sidste tid. Man skal passe på ikke at hun slår sin tykke mave, det kan give fatale følger.

Hvor skal hun føde?:

De fleste tæver vil gerne føde i nærheden af deres ejere eller et sted hvor ejeren kommer regelmæssigt forbi, men alligevel helst lidt tilbagetrukket, fra andre. Fødestedet skal være et trygt sted, ikke et sted hvor alle kommer forbi. Det kunne være bagerst i et rum i huset, hvor der kun er adgang fra èn dør og så helt tilbage i værelset. Med en svagere belysning om dagen og med ganske lidt lys om natten. Der må ikke komme alle mulige rendende for at se til hende, stedet skal være fredet til hende og hvalpene, så hun kan føle sig tryg.

Hvis tæven ikke er tryg, kan hun i nogle tilfælde vise tænder ad fremmede eller endog nogle af huset egne medlemmer. Viser hun tydeligt at hun vil være i fred, skal man respektere dette, det er tævens natur. I enkelte tilfælde, hvor tæven ikke føler sit fødested er trygt nok, kan hun absorbere hvalpene før de fødes eller i værste fald slå hvalpene ihjel efter fødslen, fordi fødestedet var forkert eller hun bliver for meget forstyrret. Andre hundes tilstedeværelse i nærheden af hendes fødekasse er selvfølgelig strengt forbudt og det kan i nogle tilfælde gå grueligt galt. I hvert fald for vores race.

Fødekassen:

Der må ikke være træk over fødekassen og temperaturen kan være moderat. Ligger hun i udhuset, har hun brug for en ”varmelampe” over fødekassen og ret høje sider, så træk undgås. Fødekassen skal være ret stor evt med ”hvalpefang”. Så lang at tæven kan ligge helt udstrakt på siden uden at støde imod enderne. Så bred at der er 20 cm luft mellem hendes poter og siden. Bundlaget kan være mange muligheder, men ikke noget hvalpene kan komme ind under og blive kvalt eller lagt ihjel under. Heller ikke alt for glat, så slider de poterne og glider væk hele tiden. Heller ikke så ru at de ikke kan glide til siden når tæven lægger sig hos dem. Nogle tæver er mere klodsede end andre, nogle lægger sig med et bump og så må hvalpen glide til siden. Andre tæver sikrer sig, at der ikke er en hvalp under, når de lægger sig.

Som I kan se af billedet, så fik Ofelia frit valg og valgte sin BiaBed, til at føde hvalpene I, selvom Finn havde gjort sig umage med at lave en fin fødekasse! Men da hvalpene blev født inde i varmen, så gik det selvom de kravlede lidt tidligt ud J

Når hun skal føde skal der ikke være noget underlag hun kan komme til at spise. Man kan tørre blod og fostervand væk, hvis der bliver for vådt. Men efter fødslen skal underlaget være tørt og hvis man bruger varmelampe, så kan den sænkes lidt, men den må selvfølgelig ikke genere tæven, hverken ved at hænge for lavt eller være for varm. Læg hånden på ryggen af tæven og mærk efter hvor varmt der er. Mærk også efter med en hånd ovenpå hvalpene, det skal føles lidt lunt på din hånd. Er tæven i huset med 20 grader, så skal der ikke ekstra varme til, men bare lidt svag belysning, som ikke generer tævens øjne.

Lige før hun føder:

Når fødslen nærmer sig, begynder hun at skrabe lidt i fødekassens underlag. Hendes skraben tager til hen mod fødslen og tiltager så meget, at man hos nogle tæver næsten ikke kan komme i kontakt med dem, men lad hende være i fred. Andre tæver, hører man næsten ikke skrabe i kassen, og pludselig kan der være kommet en hvalp, næsten uden forvarsel.

Hver gang du nærmer dig tæven eller lukker døren op til hendes rum, så vil hun rejse sig og komme hen til dig. Hvis hun ikke rejser sig, så er det meget tæt på, at hvalpen kommer. Man skal ikke rende hos hende hele tiden og forstyrre hende, men se til hende med mellemrum, så hun har ro til at samle kræfter og forberede sig på fødslen.

Det er meget individuelt hvordan tæverne opfører umiddelbart før en fødsel. Nogle halser meget, puster og trækker vejret meget hurtigt under opblokningen andre ikke så meget. Nogle tæver er meget påvirkede og vil gerne have selskab under opblokningen andre er mindre påvirkede. Det er ikke altid, man kan forudse, hvordan ens tæve vil være, man må vente og se. Hun skal nok selv fortælle, hvad man kan gøre for hende, på hendes måde og det skal man respektere.

Der skal ikke komme gæster eller fremmede og kigge på hende. Lad hende være i fred, den første uge eller to. Hun skal have lov at finde sig selv i den nye situation. Du ved ikke hvordan hun reagerer, måske bliver hun meget bekymret og vil væk med hvalpene eller hun bliver vred over det og knurrer eller i værste fald går frem og advarer, hvis hun forstyrres. Måske bekymrer det hende slet ikke, at der kommer fremmed selskab, men du kan ikke vide det på forhånd, i hvert fald ikke med en førstegangsfødende, så vær forsigtig, det er synd og hun er kun en hund og tænker som en hund.

Nogle tæver stopper med at spise nogle dage før fødslen og andre æder stadig alt du stiller til dem. Dog, hvis du har en af dem, der bare æder alt, så skal hun ikke fyldes med mad lige før fødslen. Giv hende lidt mere energirig og letoptagelig foder, som ikke fylder så meget i maven. Hun skal jo snart fylde sin mave med moderkager og fosterhinder.

Hvis du lufter hende, så gør det i snor, eller inde på grunden under opsyn. Hun kan finde på at gemme sig under et skur eller i et hul, hvis hun kan finde et. Naturen kalder, at hun skal finde en hule, til sine små. Hun kommer måske ikke når du kalder, hun er i sin egen verden nu, så vær opmærksom på det.

Hun føder:

Hvis man vil, kan man måle temperaturen på tæven op mod fødslen, men jeg plejer bare at holde øje med hende. Hun viser mig selv, når det er snart. Når hun ikke rejser sig mere, hvis du kigger ind, så lyt godt efter, for snart kan du høre høj skrigen og sådan skal det være. Tæven slikker de nyfødte kraftigt og de skal skrige højt, så de kan få gang i vejrtrækningen. Hvor meget du skal ”blande dig” i fødslen er individuelt, men så lidt som muligt, hun kan og skal helst klare det selv. Du skal bare holde øje med om alt går som det skal. Om hun får slikket hvalpene ordentligt rene, om de kravler mod hendes bryst og begynder at sutte lidt. Det er også forskelligt hvor hurtigt en hvalp begynder at sutte, nogle med det samme andre skal lige ”komme sig lidt” efter den hårde fødsel. Hun vil vende sig rundt mange gange og ”rode” og skrabe i kassen ind imellem fødslerne. Hvalpene skriger når hun flytter sig rundt, men selvom det kan synes voldsomt med hendes skraben, så skader hun ikke hvalpene. Hvalpene er bløde og tåler meget.

De første hvalpe kommer tit hurtigt efter hinanden. De sidste kan vente lidt på sig, i flere timer, men det er meget forskelligt og aldrig et ens mønster. Hold øje med om hun presser i lang tid og om der går for mange timer, hvis der sidder en hvalp ”fast” skal hun til dyrlæge. Hvornår der er et problem, kan jeg ikke beskrive og vil heller ikke komme ind på dette, det er for dyrlæger at udtale sig om, men hvis man er usikker, så er det bedre at ringe en gang til dyrlægen for meget end for lidt. Men i de allerfleste tilfælde går alt som det skal, i hvert fald med en Belgisk Hyrdehund.

Lige efter fødslen:

Hun vil være tørstig og du kan tilbyde hende vand oppe i kassen, hvis hun ikke selv står ud. Hun skal også luftes efter fødslen, måske skal hun trækkes blidt ud af kassen. Ikke alle vil ud af kassen, især førstegangsfødende kan være svære at få ud.

Hvis hun er meget våd af grøntbrunt fostervand og blod, så kan du vaske hendes lår, hale og pels. Enkelte tæver har lidt sart hud og det vil være godt for dem at blive vasket lidt bagi efter fødslen. Man vasker bare godt med lunkent vand, evt ude i haven med en vandkande, det plejer jeg at gøre.

Hvis hun er blevet mager efter drægtigheden, så skal der fyldes på nu, næste dag, med sund og energirig foder. Men du skal vide hvad din tæve tåler af foder, for hun tåler heller ikke at få diarré nu. Hvis hun spiser alt og ikke er blevet mager, så giver jeg hende hvalpefoder eller specialfoder til tæver, der skal til at producere mælk og fodrer 2 til 3 gange om dagen afhængig af hvor meget mælk, hun skal producere. Hvis hun er kræsen og blevet mager, så kan du, hvis hun tåler råt kød, give hende hakket råt kød eller kræse lidt for hende med sunde nærende ting. Man kan købe masser af den slags gode ting i dyrlægens foderudsalg og spørge til råds der. Men fordel måltiderne over hele dagen, med lidt af gangen, så spiser hun mere og optager det bedre.

Til dyrlæge efter fødslen? Mange ”gamle” opdrættere bruger det ikke, kun hvis der er noget, der ikke er, som det plejer. Gamle opdrættere, kan ”næsten føle” hvordan deres tæver og hvalpe har det Jmen hvis du er ny og usikker og måske gerne vil have tæven tjekket, så skal du gøre det og jeg kan kun opfordre til det. Hvalpene kan sagtens undvære deres mor i et par timer, bare de ligger lunt.

I lang tid efter fødslen vil der komme flåd fra tæven, det kan være blodigt, slimet og brunligt, men hold øje med det. Måske skal hun vaskes igen. Hold øje med at brysterne vokser og der kommer mælk i kirtlerne til hvalpene. Mærk tævens bryster efter hver morgen og aften, de skal være bløde til faste, men der må ikke komme hårde knuder, for så er der risiko for at hun får mælkekirtelbetændelse. Så skal du massere blidt, evt med noget Helosan og prøve at få mælken til at komme. Hvis hun får betændelse i en mælkekirtel vil hvalpene ikke have mælk derfra, så det må helst ikke ske. Hvis du er i tvivl om mælkekirtelbetændelse, så kontakt din dyrlæge.

Hvis der er mælk nok til alle hvalpene, så sover hvalpene roligt, bortset fra små ryk i de små kroppe mens de sover. De piber når de prøver at finde frem til mælken, det er naturligt. De skriger dog højt, når tæven flytter sig eller kommer til at klemme dem lidt. Jeg har aldrig prøvet at en tæve ikke har mælk nok til sine hvalpe, jeg tror efterhånden at de fleste malinois har indbygget et helt mejeri på bugen, der producerer efter behov. Så jeg kan ikke fortælle hvad man så gør, men jeg ved at man kan købe flasker og babymælk på mange dyrlægehospitaler. Jeg ved også at enkelte opdrættere kan kunsten, at give mælk med sonde til små hvalpe. Man kan veje hvalpene hver dag på samme tid, hvis man vil følge med i om de tager på. Vej dem enkeltvis og skriv vægtene ned i et regneark, så kan du følge med.

Nogle opdrættere sætter farvede bånd om halsen på hvalpene, så de kan kende dem fra hinanden, jeg kan kun fraråde dette, det kan gå galt. Vi har engang fået en hvalp, som ikke havde appetit de første dage, vi troede den var syg. Den 3.dag kastede den et lille lilla halsbånd op, det havde ligget i maven helt fra opdrætteren. En ubehagelig oplevelse, som ikke er nødvendig, prøv at klare det ved at notere kendetegn eller måske farve mærker i pelsen, hvis du absolut vil mærke dem.

Hvalpene de første dage:

De første par dage er der, hvor man kan se om de alle er levedygtige. Spiser de alle sammen? Tager de på? Er de i orden? Se efter om de har nogen defekter?

Vi har oplevet at en tæve har taget et stykke af et øre, ved rengøringen af hvalpen i forbindelse med fødslen og en anden tæve som fik bidt det yderste af halen af en hvalp. Så, gå dem grundigt igennem, så vidt du kan få lov af tæven og ellers må du bare iagttage de første par dage. Senere efter et par dage bliver tæven mere tilbøjelig til at give dig lov til at se på hvalpene og røre ved dem. Hvis hun ikke vil have at du tager dem op, så skal du respektere det. Man løser det ved at lade et familiemedlem lufte tæven og imens kan du gennemgå hvalpene og veje dem. Luk ikke tæven ind igen, før de alle ligger på plads igen. Hun kan blive ret urolig ellers og det er ikke godt hverken for hende, hvalpene eller jeres forhold til tæven. Hun skal kunne føle sig tryg sammen med jer.

Små hvalpe:

Små hvalpe må gerne røres ved, af de som passer tæven, holdes i hånden eller ind til dig. Gerne hver dag, alle sammen. Dog med forsigtighed i forhold til hvor små de er. De skal ikke gøres bange, men blot få oplevelser med nye lugte og få tryghed ved at være hos dig og blive rørt ved. De har godt af at få ”oplevelser” på deres niveau helt fra små. Læg dem op til dit ansigt og bag dit øre, så kommer de til at kende din personlige lugt. Du skal snakke til dem, som man gør til små børn, sødt og kærligt. Så kommer de til at kende din stemme og vil komme til dig, senere hen, når de hører dig.

Se efter om de er rene i numsen, om de bliver gjort godt rene og at de ikke har maveproblemer. Små hvalpe kan få tynd mave, hvis det er alvorligt, så skal du søge hjælp fra en dyrlæge. Se efter om næsen løber, det kan den godt gøre lidt, med klar væske, uden at det betyder noget. Hvis der kommer gult pus eller de nyser meget, eller hiver efter vejret, så skal du hente hjælp. Som regel er der ingen alvorlige problemer med hvalpene, men hvis du er usikker, så hent hellere hjælp en gang for meget end for lidt.

For mange år siden oplevede vi et kuld hvalpe, hvor jeg efter et par dage tænkte, hvorfor er de så våde hele tiden? Gør tæven dem ikke rene? Så, så jeg, at der kom noget hvidt, grynet og ”kærnemælksagtigt” ud af en hvalp. Det så ud som om, at de ikke fordøjede mælken. Hvalpene fik pasta med tarmbakterier og vi forsøgte at give dem flaskemælk, men de blev ved med at have vandig afføring og tabe vægt. Bare én hvalp havde ikke problemer med maven, ud af 7 hvalpe. En af de syge overlevede og maven kom i gang efter en uge, resten døde i løbet af den første uge. Dyrlægen sagde, at det nok var en ”tarmvirus”. Så, man skal holde godt øje med de små, ligesom med menneskebabyer, at maven fungerer som den skal.

Øjnene åbnes:

Omkring 12 dage, så begynder øjnene at åbnes. De bliver søde at se på og kommer snart til at ligne rigtige små hundehvalpe. Ærlig talt synes jeg at de kan ligne små muldvarpe de første par dage.

__________________________________________________________________

2.afsnit:

Prægning og samvær:

Prægning starter, i det små, lige efter fødslen. Nogen mener at prægningen starter allerede mens tæven er drægtig, på grund af forskellige hormonpåvirkninger og det tror jeg også på.

Hormonelle påvirkninger:

Jeg har hørt at fostre kan påvirkes af de hormoner, som moderen frigør i blodet i forskellige situationer. Det er sikkert rigtigt, at hvalpe bliver påvirkede af de hormoner som frigives f.eks. i forbindelse med angst og vrede, men det er jeg ikke uddannet til at vide noget om, så der må man igen henvende sig til eksperter på området.

Men jeg kan anbefale, at tæven går i rolige og trygge omgivelser under drægtighedsperioden. Også af den grund, jeg tidligere har nævnt, hun kan abortere eller absorbere sine fostre, hvis hun føler sig utryg eller på anden måde finder at det ikke er den rigtige tid eller det rigtige sted at føde sine hvalpe. Altså, hvis du ikke tilbyder hende de rigtige forhold, kan hun på den måde simpelthen nægte at få hvalpe.

Lugte:

Hvalpene opfatter lugte og kan præges på lugte lige fra fødslen. Jeg har tidligere beskrevet dette i en artikel om prægning af nyfødte hvalpe på lugten af forskellige narkotiske stoffer (SBH-blad nr.2, april 2009). Hvor hvalpene 8 uger gamle, tydeligt viste at de genkendte lugten af de narkostoffer, som de allerede fra fødslen var præget på. Vi har også alle hørt om det i forbindelse med narkohunden Cash, i KBH´s lufthavn, som vi følger på TV2 for øjeblikket. Cash blev ”Boostet” på lugten af tryksvært fra pengesedler og lå, som nyfødt, på flere tusind kroner nytrykte pengesedler.

Eksperter vil fortælle om noget med et ”Limbisk system” i hjernen og jeg vil henvise til dem, eksperterne, at forklare om tidlig færtprægning og hvad det egentlig er for noget der sker. Tilsyneladende virker det og hvalpene kan genkende lugte de har oplevet i de første døgn efter fødslen. Ligesom det med lugtene, opfatter hvalpene mange andre ting og sikkert meget mere end vi tror eller ved noget om.

Lyde:

Det jeg selv gør er, at snakke til hvalpene helt fra nyfødte og altid når jeg kommer til dem, snakker jeg sødt til dem (og deres mor selvfølgelig, så hun også er glad). Senere bruger jeg min stemme, når de skal introduceres til nye lyde, nye lugte og nye mennesker. Det kan berolige dem og hjælpe dem med at forholde sig til alt det nye i deres liv, hvis jeg samtidig fortæller dem, med min stemme, at det er OK med det nye, og at deres mor (jeg) ikke er bekymret. Du kender det sikkert, fra hvis du får gæster, hunden gør og skælder ud, hvis du råber, skælder den mere ud. Men hvis du henvender dig til gæsten og taler glad til gæsten, så vil de fleste hunde holde op med at skælde ud, for du viser, at du ikke synes det er farligt, at de kommer ind. På samme måde kan man hjælpe de bitte små, med at forholde sig til nye ting, ved hjælp af en kærlig stemmeføring.

Nogle bruger en radio, dog ikke for højt, som tilvænning til lyde. Andre larmer forskelligt når de kommer ud til hvalpene. Atter andre har deres hvalpe nær deres daglige aktiviteter. Hvor stor indflydelse lydene har i de første uger ved jeg ikke, for det er først efter 2-3 uger at de begynder at reagere synligt på lyde. Igen, henvisning til eksperter!

Berøring:

Du må gerne røre ved dine hvalpe, dog, som før skrevet, i begyndelsen ikke mere end at tæven føler sig tryg ved det. Tag dem op hver dag, se på dem, vend dem rundt, er de OK. Hold dem ind til dit bryst, ved dit hjerte og lad dem ligge roligt der et par minutter. Læg dem op til dit ansigt og bag dit øre, snak til dem. Under hele hvalpeperioden og især i prægningsfasen er det meget vigtigt med kontakten. I begyndelsen, rolig og forsigtig kontakt. Senere, kan de håndteres lidt mere. Jeg har skrevet mere om håndtering under afsnittet om prægning og miljø.

Andre sanseoplevelser:

Hvalpe har fornemmelse af kulde og varme. Hvis du har dine hvalpe i et køligt rum, med en varmelampe over fødekassen, så vil du se hvalpene søge sammen i en klump under lampen. Er der varmt nok i rummet vil de ofte lægge sig hvert sit sted i kassen. Nogen forskning fortæller at det giver mere temperament hos de voksne hunde, hvis de får flere sanseoplevelser som helt små. Men jeg skal ikke opfordre nogen til at eksperimentere med sine hvalpe. Min personlige erfaring siger ”alting med måde” og hold altid godt øje med hvalpenes reaktioner, de kan fortælle dig meget. Det altid er godt at have en god, kærlig og tæt kontakt med sine hvalpe og det gælder selvfølgelig også for de voksne hunde og avlstæver.

Det vigtigste redskab for alt opdræt er altid og vil altid være: en ”god portion sund fornuft” og handling derefter.

Kommentar om prægning:

Man læser på mange hjemmesider at hvalpe helst skal fødes og opvokse i folk stuer. Ellers bliver de sky og usikre og man må ikke købe hvalpe der er opvokset i et udhus. Denne myte skal aflives grundigt på stedet, god prægning har INTET at gøre med om hvalpene er født i udhuset eller i stuen eller i en stald, absolut intet.

God prægning handler om indsigt i hvad opdræt handler om, ansvarlighed for liv, forståelse for individers individuelle behov og opfyldelse heraf.

Her skal det siges, at jo bedre medfødte stærke mentale egenskaber en hvalp har, jo mindre prægning skal der til, og hellere kvalitetsprægning frem for en stor mængde dårlig eller forkert prægning.

I denne sammenhæng skal man vide at begrebet ”mod”, det at hunden ikke er bange ude i det pulserende liv, at den ikke er bange for mennesker, at den har mod til at forsvare sin fører i en belastet situation. Det er arveligt, mod er arveligt, men ikke naturligt, det er kunstigt og der avles efter mod indenfor brugshundeavl.

Så, hvis man ikke husker at tage højde for ”mod”, så kan man, selv med de bedste intentioner om prægning, få sky og usikre hvalpe også selvom de er opvokset i dagligstuen under de bedste intentioner fra opdrætteren.

Genetikken skal være i orden, det er en betingelse for et godt resultat.

Man må ikke mere eksperimentere så meget med hunde, som i gamle dage, men i Eberhard Trumlers bøger, kan man læse om eksperimenter med mængden og kvaliteten af prægning på hvalpe under 8 uger. Lærerigt og interessant. Det er forsvindende lidt prægning, der er behov for, hvis genetikken er i god.

Vi har købt voksne malinoistæver fra de store kenneler i Belgien. Tæver, der aldrig været udenfor kennelen og aldrig kørt i bil. Det har ikke været noget problem, på trods at de skulle have manglet prægning, de gik ud i verden med stor nysgerrighed og følte sig fri derude. Det fortæller om den store betydning arvelighed har ( og selvfølgelig en ansvarlig og erfaren opdrætter) en betydning der ikke snakkes så meget om på væsenssiden, da det er så svært at måle objektivt på temperament og så svært at se, hvad der er en sum af oplevelser og hvad der er medfødt tilpasningsevne. Men går en hund ud i livet med halen oppe og nysgerrigheden helt fremme, selvom den kommer fra en ”storkennel”, så er genetikken i orden på væsenssiden.

Udviklingen frem til 8 uger:

Hvornår må fremmede tage hvalpene op? Helst ikke før de selv kan tage kontakten og kan finde ud af hvad det er, mange hvalpe føler ubehag og vil væk fra den fremmede lugt, som de ikke kan forholde sig til, og man kan så også risikere at tabe dem. Så lad dem være i kassen og betragt dem og snak blidt til dem i stedet for og se hvor søde de er. Måske kan du lade dem lugte til dit fremmede ansigt, omkring 2-3 uger gamle, hvis de vil. De skal nok komme frem og snakke med fremmede, når de er klar til det. Man kan ikke tvinge hvalpe til at synes om at blive taget op for tidligt af fremmede, de har ingen mulighed for at forholde sig til det og det giver ikke ekstra pludser i prægningen at forcere noget.

Fra ca 5 uger kan fremmede komme til uden problemer, så er de klar. Fremmede lyde, fremmede lugte i form af nyt legetøj. Når de selv går ud af værelset eller ud af hvalpehuset, så lad dem selv styre hvor langt de vil gå ”hjemmefra”. De første par dage bliver de omkring indgangen til deres hvalperum, senere begynder de at udforske området udenfor og begynder at lege udenfor. Så er det nu man kan give dem legetøj der larmer og usikker grund at gå på.

Man kan ikke sige nogen præcis alder/dag for hvornår de er klar til hvad, da det er individuelt for kuldene. Nogle kuld er hurtigere udviklede end andre. Det er min erfaring at det har meget at gøre med hvilke linjer deres forældre er ud af. De mindste i kuldene er som regel ude før de tungeste og de største, men det betyder ikke at de største har et tungere temperament eller er født med en lavere drift. Det kommer bare nogle dage senere.

Hos nogle linjer udvikler driften sig hurtig og viser sig kraftigt i 6-8 ugers alderen, hos andre linjer går der op til et år, før hunden udvikler sin drift helt. Så det er godt at orientere sig om det, så man ved at driften kommer og at der er håb forude. Hvis alle i kuldet har høj drift og enkelte ikke, så vil jeg vælge de med lavere drift til hvalpekøbere, som vil have hunden til mere fredelig brug eller til førstegangs ud i brugshundetræning.

Det er min erfaring, at man ikke kan forcere en prægning til et super udgangsresultat, hvis hvalpen ikke har arvelighed for den mentalitet man søger. Altså, man kan f.eks. ikke præge sig til brugsegenskaber, hvis ikke hvalpen er født med anlæggene for det. Mod, belastbarhed i kamp, koncentration og drift er arvelige egenskaber. Især mod er en kunstig faktor. Det er ikke naturligt for et rovdyr at gå i direkte kamp med noget, som er truende og større end den selv er. Så mod er kunstig avlet frem, med den hensigt, i brugshunderegi, at hunden skal kunne beskytte sin fører ( i praksis en tjenestehundefører fra politiet eller forsvaret) helt til døden, om det skulle være nødvendigt.

Vi har alle sammen hørt om hunde der har reddet deres ejer ved at stille sig imellem. Så i brugshunde-avl er det en vigtig faktor at have med i sine overvejelser. Her er der større brugshundeprogrammer, hvor man kan få afprøvet sine hundes egenskaber, hvis det er brugshundegenskaberne man har prioritet i sit opdræt. Jeg vil tillade mig at pointere, for egen regning, at der findes ingen mentaltest der kan beskrive hvordan en hund er i stand til at løse sine opgaver som tjenestehund, der findes kun at afprøve praksis i så mange situationer som muligt. Det er den eneste måde at få overblikket over en hunds egenskaber.

Man kan selvfølgelig sortere de helt ubrugelige fra, men det burde man som ejer eller opdrætter, klart selv være i stand til at kunne se af sin hunds adfærd generelt.

Pasning og miljø indtil 8 uger:

Når prægningsfasen starter, omkring 3 ugers alderen, så skal man langsomt sætte ind med forskellige lyde, lugte, nye mennesker etc, men altid med måde, ikke overdrive, det går ikke ud på at gøre hvalpe bange, det går ud på at tilvænne i små doser, så de ikke bliver mere bange end de er nysgerrige. Selvfølgelig må de blive lidt bange, men nysgerrigheden skal overtage hurtigt, ellers har du udfordret hvalpene for meget.

Jeg skal lige nævne noget vigtigt, i forbindelse med miljøtræning og mødet med nye mennesker. Det er meget vigtigt, hvordan moderen og dine andre hunde forholder sig i de situationer, hvor helt små hvalpe skal socialiseres på nye mennesker og andre hunde. Når der kommer fremmede ind til hvalpene, eller hvalpene kommer hen imod fremmede, præcis lige i det øjeblik, må hvalpene IKKE opleve at deres mor eller andre hunde gør eller knurrer. Hvalpene vil opfatte de andre hundes gøen som en advarsel om, at det, som nu skal ske er farligt og de vil trække sig tilbage og det er lige akkurat det, der ikke må ske lige nu i deres prægningsfase. Vær meget opmærksom på dette og sørg for at det ikke sker. Hvis din tæve er af den type, der knurrer eller gør, så sørg for at den er væk og hvalpene ikke kan høre den, når der kommer gæster. Hvalpene skal have mulighed for at hilse på i deres eget tempo og de må ikke få indtryk af at det er farligt at hilse på nye mennesker på dette tidlige tidspunkt i deres liv. Når der kommer fremmede, kan du i starten bruge din kærlige stemme, som du har lært dem at kende, til at fortælle at alt er OK. Gør du det, har du gjort hvad du kan.

Ca. 4-5 uger:

De enkelte kuld er lidt forskelligt udviklet og det ene kuld kan være klar til at gå på opdagelse når de er 4 uger og andre er 5 uger når det sker. Når hvalpene selv kommer ud og selv viser tegn på, at de vil til at undersøge verden, så er de klar til lidt mere udfordring på miljøtræning. Til at starte med kan du lægge små sokker, små klude, ting der lugter. I begyndelsen ser de ikke så godt og de opdager først tingene, når de ligger lige foran dem og de kan lugte dem. Det er sjovt at se første gang en hvalp opdager en lille sok med knude på, den tager den per instinkt op i munden og søger væk, for at finde et sted at være alene med tingen, i hvert fald er det typisk for malinoishvalpe, samme reaktion hver gang, halen lige op, hen med tingen for at være selv med den.

Det er nu også tid til at hvalpene må undersøge dig. Du skal ned på gulvet og give dem mulighed for at undersøge dig stille og roligt, hvis de smager på dig så tillader du selvfølgelig det. En sådan ”hyggestund” er guld værd i din prægning.

Ca. 5-6 uger:

Når de er blevet bedre til at se og fiksere, så er det tid for flere ting at lege med, større ting og larmende ting. Selv bruger vi plastflasker med små sten i, store plastdunke, en gammel vandkande, papkasser (uden tape og clips), sokker med knuder på, T-shirts, tennisbolde, store fodbolde, store larmende plastposer, alt hvad du kan finde på, som kan give dem oplevelser.

Pas på, de er i en alder hvor de begynder at smage på alt, de må ikke kunne sluge noget de ikke kan tåle! Ved ca. 6 uger, må du fjerne de små sokker og ting de kan sluge, faktisk kan de sluge en sok, de starter i den ene ende og pludselig er sokken næsten nede i maven! De spiser alt hvad de kan finde, mos fra taget, mælkebøtter, planter fra krukker, papir, pap, plastik, alt muligt. Så hold øje med dem nu.

Som jeg før har nævnt, importerede vi engang en hvalp, der havde slugt et lille halsbånd, som en anden hvalp har haft på. Hvalpen var syge i flere dage, før den kastede halsbåndet op. Jeg er ikke ynder af at hvalpe skal rende rundt med halsbånd eller snore etc om halsen, som de kan komme til skade med. Du kan klippe lidt i pelsen, hvis du ikke kan kende dem fra hinanden. Der er næsten altid en lille forskel i pels, størrelse, farve og hvide tæer, eller hvidt på brystet, så det er muligt at kende forskel uden halsbånd og snore.

De skal leges mere med nu, Du skal røre meget ved dem og vænne dem til håndtering, både kærlig håndtering, kælen og du kan trappe op til lidt mere voldsom leg. Du kan starte trække og kamplege med dem, i hvert fald malinoishvalpe elsker kamplege og at ”slås” lidt med dig. Svenskerne kalder det at ”buse” og det ord burde vi faktisk også have på dansk, det lyder bedre end ”kamplege”.

Indbyrdes starter de nu med deres rangorden, eller det ser nærmest ud som ”hakkeorden”, for alvor. De kan rigtig slås både om alting og ingenting. De er i gang med at finde ud af hvem hinanden er og det er deres måde at holde familieråd på. For hvalpene drejer det sig om hvem der har størst mental styrke. Man skal passe på med ikke at forveksle ”hidsighed” med mental styrke. De mest hidsige, mod hinanden, er ikke altid de stærkeste. Men hvis en hidsig også er fuldt miljøstærk og kan klare sig alene, så er den god nok, den har bare lidt mere alvor og temperament i sig, hvis man kan kalde det det. En hidsigprop der ikke kan klare sig uden sin backup er ikke øverst i deres hierarki, den prøver bare med alle midler at opnå respekt fra de andre i gruppen.

Du kan nu så småt begynde at få en større og mere brugbar indsigt i deres drift og øvrige brugsegenskaber. Små tests kan vise dig lidt om koncentration, drift, greb, forsvar, mod, belastbarhed, aktivitet og samarbejde. Hold øje med hvordan de bevæger sig, er de gode til at springe eller er de af tungere type. Har de madglæde? Det vil gøre sportræning en del lettere at tage hul på.

Men igen, man kan ikke teste dem og putte dem i kasser, deres reaktioner og opførsel er altid i relation til den samlede situation, deres udvikling, og der er mange nuancer. Hvis man tilbydes en test, hvor der ikke er plads til skelne og analysere en hund i en situation, eller tilpasse testen til situationen, så lad være og brug i stedet din almindelige sunde fornuft, den kommer man som regel også længst med.

Efter at du har vurderet hvalpenes potentialer, så er det af helt afgørende betydning, hvem der får hvalpene og om de forstår at udnytte den enkeltes potentiale, på den rigtige måde. Udvikling er forskellig, ligesom man kender det fra børn, så det er vigtigt at den nye ejer forstår hvalpen og planlægger sin træning efter den enkelte hvalp. Men, man kan sige at, hvis ikke hvalpene er født med det mod og den drift og de egenskaber, der skal til, så bliver det en meget stor opgave at uddanne en hund i de store brugsprogrammer, måske umuligt eller det lykkes først meget sent i hundens alder.

Ca. 6-8 uger:

De søger udfordringer nu, især i den sidste uge og det er nu du er i fuld gang med at vurdere på hvalpenes væsen og egenskaber. Du bruger mere og mere tid på at lege og miljøtræne nu. De søger beskæftigelse og du kan glæde dem ved at sprede foder ud på græsplænen, så går tiden med det og de har glæde af at bruge deres næser. Der er mange ting, man kan foretage sig med dem, vise dem nye steder i huset eller udenfor, nye genstande og nye lyde.

De er nu store og meget nysgerrige, så husk at se efter om dit hegn omkring hvalpegården og din have er helt hvalpesikker, de kan komme ud af de mindste huller. Hvis de kan få deres små hoveder gennem havehegnet, så kan de også få resten med. Et sted vi boede, gik havelågen pludselig op ved en fejl, det tog ikke mange sekunder før hele hvalpeflokken var i fuld fart ned af vejen, så vi fik travl med at indhente dem og få dem lokket hjem, inden der kom en bil.

Lær dem at komme på en bestemt kaldelyd, det får du gavn af, når de skal ind i deres hvalpegård. Lær dem at en bestemt lyd betyder at, nu kommer der foder. Vi bruger foder i et plastbæger, som vi rasler med og når de kommer ind i deres boks, spreder vi foderet på gulvet og efter den sidste hvalp er kommet ind, så lukkes lågen, hurtigt og let. Jeg har set opdrættere rende efter deres hvalpe for at fange dem ind, det eneste man får ud af det er, at de kan komme til se lidt håndsky ud. Det er jo ikke lige det man ønsker, når der kommer hvalpekøbere på besøg.

Masser af gode ideer, men husk at det handler ikke om at gøre hvalpene bange og hvis du overbelaster dem mentalt, altså gør dem så bange, at de ikke får løst det med deres nysgerrighed, så kan du risikere at de får ”skyklapper på”. Man ser dem af og til arrangementer, de står bare og kigger ud i verden uden at forholde sig til den, de går ikke ud og undersøger nye ting. De ser rolige ud og fredelige ud, men de er ”bare stået af livet” og det er meget synd.

Så pas på hvad du gør, i din iver efter at præge dine hvalpe, det er ikke et kapløb med andre om at finde på ting at gøre med sine hvalpe. Det skal være prægning i en mængde, der passer til hvad lige præcis dit hvalpekuld, kan omsætte i deres små hoveder, de må ikke overbelastes i din iver efter at give dem så megen ballast som muligt med ud i livet.

Vi bruger, fra 6 til 8 uger, mange timer på at iagttage hvalpene, lege med dem, teste lidt på dem, på vores egen måde. Egenskaber er forskelligt udviklet, men man kan kun gøre sit bedste ud fra hvad man ser og håbe man har set og analyseret rigtigt.

Frem til 8 uger sker der meget, hvalpene viser nu rigtig hvem de er. Du skal begynde at tænke på hvilke hvalpe, der kan passe til de forskellige køberes forventninger og krav. Snak godt med dine hvalpekøbere og find ud af hvad de søger, kig på hvalpene sammen med dine købere og find ud af om de har favoritter og helst et par alternativer.

Hvem af hvalpene vil dominere? Er det ”hysteri” eller ”styrke”? Hvem kan blive sur og i hvilke situationer? Hvem løber mest rundt med tingene, hvem vil slås om tingene. Hvem ligger roligt i længere tid med sin legeting? Hvem farer rundt hele tiden? Hvem springer først på nye store ting? Hvem er mest vedvarende når der skal trækkes klud? osv. alle de små iagttagelser du gør hver dag, er dem der fortæller dig hvad det er for typer af hunde du har med at gøre.

Ingen hvalpetest kan overgå fællesmængden af alle dine daglige iagttagelser.

Andre opdrættere har sikkert mange andre måder og prioriteringer at vurdere hvalpe ud fra og måske også på tidligere tidspunkter, men jeg har kun beskrevet hvordan vi selv plejer at gøre i forhold til det klientel, som henvender sig til os og i forhold til vores mål og målgruppe med vores opdræt!

.

Små hvalpe og andre hunde:

Nogen bruger at invitere fremmede hunde ind til deres hvalpe, men det kan indebære en infektionsrisiko. Så gør kun det, hvis du ikke selv har voksne rolige hunde hjemme og hvis du vurderer det er uden den store risiko.

Hvis små hvalpe mellem 6-8 uger skal møde større hunde, så skal det foregå meget kontrolleret, husk på det handler stadig om, ikke at gøre hvalpene mere bange end at de løser konflikten selv og nysgerrigheden vinder. Nye oplevelser skal helst være af den positive slags.

Vi plejer at have lukke en voksen ud på den anden side af hegnet, så den voksne ikke kan løbe de små over ende. Senere når de har vænnet sig til den voksne kan den komme ind til dem eller omvendt, hvis du skønner det forsvarligt. Som regel ligger de voksne på siden og leger med de små gennem hegnet, lader de små bide i deres hals og de hygger sig, begge parter, rigtigt med det.

De fleste ønsker at deres hund er neutral overfor andre hunde, så af den grund er det meget vigtigt at en hund har den opfattelse at andre hunde ikke kommer til den under træning. Hvis man ønsker at ens hvalp skal lege med andre hvalpe, kan man gøre det udenfor træningspladsen eller på lufteture. Vi har en stor grund med plads til at de kan lege, så vi har løst deres legebehov i hvalpe- og unghundealderen ved at de leger sammen, de som kan sammen, men kun hjemme, ikke på træningspladsen. Hvalpene har stor gælde af at lege med en venlig voksen hund derhjemme, de kan få lov at bide i, det giver dem selvtillid i forhold til det at møde andre hunde senere hen.

Små hvalpe må, efter min mening, under ingen omstændigheder møde en voksen som knurrer af dem ubegrundet. De forstår det ikke og de bliver usikre af det, de husker det og resultatet bliver usikkerhed under hvalpetiden og efterfølgende som voksen kan deres usikkerhed gå over i forsvar og aggression mod andre hunde.

I det hele taget har jeg svært ved at forstå, hvorfor man så mange steder kan læse, hvor afgørende vigtigt det er med hvalpes omgang med andre hunde, man skal kun gøre det hvis man er helt sikker på den voksne hunds gode adfærd ellers er hvalpene bedre tjent med at være foruden den kontakt, de skal nok klare sig alligevel.

Hvalpe på 4-8uger sammen med deres mor:

Små hvalpe har selvfølgelig glæde af deres mor og skal være sammen med deres mor, men når de er nået til den alder, hvor de skal begynde at spise selv, så skal de være alene med deres mad, ellers æder moderen det hele rub og stub i løbet af få sekunder. Når hvalpene er så store at de går rundt, så skal deres mor fodres væk fra hvalpene, ellers vil hun knurre af dem og hakke ud efter dem, fordi de vil smage på hendes mad. Da vi ikke opdrætter hunde for at de skal sættes ud i naturen, så har ingen hvalpe glæde af den slags oplevelser, efter min mening. Det samme gælder når hvalpene skal til at have legetøj, da skal moderen og andre hunde ikke være til stede. Folk der kender malinois, kan se for sig, hvad der ville ske. En hvalp i den ene ende af en tennissok på vej op i luften, svunget op af en legesyg voksen malinois. Det går ikke, heller ikke at en voksen knurrer og vil lave forsvar på legetøjet. Det er også oplevelser, som jeg vil at mine hvalpe skal være foruden.

Tæver som straffer deres hvalpe for at kravle over ryggen på dem eller straffer dem for at de ligger i hendes numse eller ved hendes hoved, disse tæver skal ikke anvendes i avl, efter min mening. Det har ikke noget formål, ved brugshundeopdræt, at en tæve straffer sine hvalpe for forseelser vi ikke skal bruge til noget.

I takt med at de kan spise mere og mere selv, skal de have mindre og mindre mælk fra deres mor. Jeg tror at opdrættere fravænner hvalpe på helt forskellig måde, så jeg vil nøjes med at fortælle, at vi gør det relativt tidligt med malinoishvalpe, de kan slås om at få fat i mælken, så meget at de kan rive flænger i deres mor. Da jeg synes det er synd for tæven og heller ikke ønsker at tæven skal blive vred på hvalpene, så holder vi disse mælkeseancer meget under kontrol og som regel er tæven ”mælkefri” når hvalpene er 8 uger og rejser hjemmefra.

Vi begynder tidligt at give fodertilskud til hvalpe, lige så tidligt som de har lyst til at spise selv. Som regel omkring 3 uger har de lyst til at smage på rigtig mad. Der findes mange gode foderprodukter til helt små hvalpe. Jeg plejer at bløde foderet op og hurtigt blende det i lunkent vand, så det er lunt og indbydende. Det er en sjov oplevelse at se dem forsøge at spise selv, de står op i maden, har mad over hele hovedet og bliver rigtig smurt ind i det. Når de er færdige med at forsøge sig med mad, så lader jeg moderen komme ind, hun spiser straks resterne og derefter vasker hun hvalpene rene igen. Søde er de i deres vaklen for at holde balancen, når de skal spise. Næsen kommer altid for langt ned i maden.

De er nu klar til deres første ormekur, jeg skal ikke sige hvor tit andre skal give deres hvalpe ormekur, heller ikke hvilket produkt, men henvise til jeres egen dyrlæge om at anbefale en behandling. Jeg kan sige at det er meget forskelligt hvor mange spoleorm små hvalpe har, nogle kuld har stort set ingen orm og andre har rigtig mange orm. Hvalpe skal have gentagne ormebehandling under opvæksten.

Små hvalpe sammen med mennesker:

Det vi prioriterer i vores opdræt er omgangen med mennesker. De fleste hunde, som vi sælger, skal som voksne være teams med en hundefører, arbejde sammen med mennesker, i det hele taget være sammen med mennesker også i familier. De skal koncentrere sig om at være team med mennesker. Vi ønsker ikke at hundene skal søge mod de andre hunde under træning, de skal koncentrere sig om samværet med hundeføreren og forvente at det sjove findes der. De skal ikke arbejde i hundeflok, med mindre det er hyrdehundearbejde man ønsker at udføre og det hører til det sjældne. De skal heller ikke sættes ud i naturen, så derfor er den individuelle kontakt med mennesker i prægningsfasen og fremover, af allervigtigste og afgørende betydning for en fremtidig potentiel brugshund. Derfor skal man holde godt øje med at alle hvalpe får den individuelle kontakt med mennesker, nogle hvalpe kommer altid selv hen og beder om kontakten, men der kan være enkelte, som skal opfordres, enten fordi de er for selvstændige eller fordi de lader sig skubbe væk af de mere frembusende i kuldet. Hold øje med dem, det er vigtig nu, at de får den erfaring, at mennesker er rare at være sammen med og sjove. De skal alle ud og være sammen med nye mennesker, føler de sig trygge ved mennesker, så skal de nok klare bilture, andre hunde og hvad de ellers møder ude i livet.

Den menneskelige kontakt er allervigtigst og altafgørende. Det er dig der skal vejlede hvalpe, så den bliver tryg ved livet og ude i den store verden.

3. afsnit:

Udvælgelse af hvalpe:

Hvordan udvælger man den rigtige hvalp til en køber? Hvordan hjælper man køberen med at vælge den, for køberen, bedste hvalp? En køber kan have mange krav til de egenskaber, han/hun ønsker sin hvalp skal have.

Det første man skal sikre sig er, om man taler samme ”sprog”? Ved køberen hvad han beder om af egenskaber, taler vi om det samme? Forstår vi det samme med de betegnelser vi bruger om en hunds egenskaber? Det gør man ikke altid? Har køberen bare hørt om at man skal spørge til f.eks. drift? Har køberen tilstrækkelig erfaring til at vide hvad han/hun beder om? Spørg til køberens erfaring med din variant af racen Belgisk Hyrdehund. Hvis det er til hundesport og decideret brugshundearbejde (som det oftest er hos os) Hvad har de af erfaring med en Belgisk Hyrdehund eller med en anden race? Disse spørgsmål kan lede dig ind på om i taler ”samme hundesprog” og hvilken type hund køberen i virkeligheden har behov for.

Hvordan skal hunden gå hjemme hos den nye ejer? Er der børn? Hvor gamle er de? Er der flere hunde? Skal den i hundegård? etc.?

Det er jo aldeles vigtigt og afgørende, at køberen får den ”rigtige” hvalp, den der bedst matcher til købers behov og forventninger. Det skal heller ikke her være usagt, at det er meget svært at sige præcis, hvordan en hvalp vil udvikle sig. Udviklingen er forskellig, både for individ og for de egenskaber der ligger i de linjer du har brugt til avl. Men en del kan man se på hvalpen, gennem iagttagelse af hvalpens reaktioner på de påvirkninger du udsætter den for, gennem prægningsfasen.

Desuden kan enhver hvalp, selv med de bedste egenskaber, gøres bange, forvirret, stresset, og ende op med at være ustyrlig og måske aggressiv, ved forkert behandling under opvæksten.

Så, der er mange faktorer, der afgør om hvalpen ender som en dejlig brugs- og familiehund i balance.

Der ligger et kæmpe arbejde foran for enhver hvalpekøber og det kræver en vis indsigt og hundeforstand, at få en god og balanceret voksen hund.

For ikke at tale om de mange træningstimer der ligger bag enhver god og dygtig hund, under kontrol.

Hvalpetests:

”Hvalpetest” og ”Mentaltest”. Jeg synes ikke umiddelbart om begreberne og jeg kan ikke lide at nogen vil forsøge at lave 3 til 5 afkrydsningsrubrikker, hvori de vil sætte hvalpe og hunde, for derefter at udtale sig om deres egenskaber, uden at have set hvalpene mere end den tid en ”test” tager. Ofte kun vurderet på hvad en hvalp/hund gør i nøjagtig 3 sekunder, på en bestemt dato, på et bestemt klokkeslæt!

For at kunne mentalbeskrive og analysere et individ, skal man kende individets opvækstvilkår, erfaringsgrundlag samt arvelige egenskaber. Ligesom man skal kende racens specifikke reaktionsmønster.

Egenskaber står aldrig alene, de overlapper hinanden, de har indflydelse på hinanden og er afhængige af hinanden. Desuden kræver det at mentalteste en hund, at man er i stand til at ”se” hunden. Det er min erfaring at kun få mennesker virkelig er i stand til det. Man kan ikke lære det ved at gå på kursus, det er en medfødt gave, at kunne det.

Men, man kan lære at sætte kryds i et skema, i forhold til, hvor mange meter en hund befinder sig fra et objekt på et givent tidspunkt og det er desværre det, der anvendes i mange mentaltests.

Jeg har kun set enkelte, der kan teste og se en hund, bl.a. der, hvor det at kunne ”se en hund” er alt afgørende, f.eks. ved udvælgelse af egnede hunde til oplæring hos politi og forsvar.

Der er det strengt nødvendigt at testlederen kan sit arbejde ellers får de ikke udvalgt de rigtige hunde.

Vi laver ikke tests, der er sat i rammer, men vurderer hele tiden den enkelte hvalps reaktioner i forhold til de ting vi byder hvalpen, både i flok og alene. Vi har vores egen måde at ”teste” hvalpe på, baseret på vores erfaringer gennem årene.

Man kan ikke vurdere drift, mod, koncentration, dominans, vrede og andre brugsegenskaber ved en enkelt påvirkning på 3 sekunder, klokken et eller andet, en tilfældig dag. Det er desværre ikke så let, man bliver nødt til, selv at lære at se, på sine hvalpe og selv kunne vurdere dem.

Det er altid en helhedsvurdering, hvilken hvalp der passer til hvem og en viden om den nye ejers måde at håndtere en hvalp og unghund på. Den nye ejer skal også kunne lide sin nye hvalp, det er afgørende for det arbejde der skal gøres i fællesskab. Det er svært og man kan kun gøre sit bedste og håbe på at de kan blive et team og at det kommer til gå.

Udlændinge, som handler over internettet og ikke har den fornødne erfaring, er den største udfordring for en opdrætter og her skal der stilles mange spørgsmål. Heldigvis har vi i dag redskaber, over internettet, som billeder og videoklip, så det er muligt for en langdistance hvalpekøber at se på hvalpene. Alligevel er det ikke helt det samme og det vil altid være en tillidssag at købe over internettet.

Det er vigtig at vide hvilken vare man udbyder, også når det er hunde vi taler om!

Dine hvalpekøbere:

Som ved et hvert kuld, gælder det at få valgt og udspurgt hvalpekøbere, så hvalpekøberne, så vidt det er muligt, får en hvalp, der lever op til deres forventninger og til det de har at tilbyde en kommende hvalp i hjemmet. Hvalpekøberne skal have individuel vejledning omkring hvordan netop deres hvalp skal tilvænnes dens nye liv. Hvalpekøberne skal vejledes i hvordan de bedst sluser deres hvalp ud i det store liv, på en måde så hvalpen bliver tryg ved livet og får glæde ved livet.

Der findes gode bøger, der beskriver hvordan man på fornuftig og kærlig måde får vist hvalpen til rette med livet. Selv har jeg været meget glad for at læse bøger som, ”Din Hund” af Sven Järverud, som på almindelig sprog og med en fornuftig holdning til hunden, beskriver opvækst og træning.

Hvalpe er forskellige og de oplever ting og situationer på forskellig måde, ligesom vi gør og børn gør, så de skal have livet i doser, der passer til hver enkelt. Oplevelser skal ikke være større end de kan bear